Værket er et portræt af et menneske men i stedet for en gengivelse af ansigtet er der taget udgangspunkt i en sproglig beskrivelse af personen der vender tilbage til tredimensionel virkelighed som tre fragmenter i sten, en glas beholder med blå væske og et blåt print af et toskansk landskab på plexiglasplade. Fragmenterne er ophængt i ståltråde. Metalstrukturen danner en ramme om opsætningen ligesom ord indrammes af den flade de optræder på. Fugleungenæb, vingespidser og slangehoved er hugget i marmor. Når billederne i antikkens Grækenland bevægede sig væk fra fladen, basrelieffet og det kompakte arkaiske udtryk, lod det sig gøre fordi der var et materiale tilstede i området, der tillod det.